Kvalitetskunst direkte fra atelier

Ene-undervisning

Effektiv undervisning, hvor du kan arbejde intensivt
og selv bestemme emnerne.

Få hjælp til at komme i gang.

Få vejledning til at komme videre i nogle billeder,

der er kørt fast.

Sæt fokus på en eller flere teknikker.

Tema-forslag:

 

1 Kom i gang med at male: et kursus for begyndere. Kvit angsten for det tomme lærred og glem alt om præstationskrav. Få nogle metoder til først og fremmest at finde maleglæden.

Der bruges oliepastel til de første øvelser.

 

2 Akvarelteknik: Lær at bygge en akvarel op og afprøv forskellige teknikker og materialer.

 

3 Landskabsmaleri: Når vi maler abstrakte billeder, har de ofte rod i landskabet. Landskabet er en fantastisk inspiration, og her ved Skuldelev Ås er der rig mulighed for at finde motiver og få vejledning i, hvordan man kan bruge landskabet i maleriet.

 

4 Tegning: Lær at se det, du vil tegne. At tegne kan være svært, fordi hjernen fortæller os noget andet end det, vi faktisk ser. Vi ved, at et bord er firkantet med lige vinkler. Det er det bare ikke, når vi skal tegne det.

 

5 Feed back på malerier: Malerier kan gå i stå. Da er det rart at få noget feed back og nogle ideer til at komme videre.

 

6 Mennesket i maleriet. Lær hvordan man får menneskene i maleriet til at virke troværdige. Bevægelse, balance, forkortninger, proportioner mm. Der vil indgå bevægelse og lidt dans i kurset.

 

7 Find billederne i dit indre: Inspiration kan komme udefra, men vi har også en skattekiste af billeder i vores indre. Vi kan finde dem i drømme, i meditation eller simpelthen bare se dem for os.

Dette kursus er en hjælp til at få sat billederne på papir eller lærred.

 

8 Kunstneren som håndværker: Der er også en del håndværk i det at være kunstner. Valg af materialer, samling af blændrammer, opspænding af lærred, at gøre billederne ophængningsklar, at rive maling af pigmenter og olie.

 

Har du nogle undervisningsønsker, der ikke står her, så kontakt mig på 20911866

Praktiske oplysninger

ved undervisning på mit atelier:

Undervisningen er normalt kl. 10 til 16

Priser: ved hold på 4-6 kursister  950 kr. pr. person

Eneundervisning: 350 kr. pr. time

Materialer: Medbring gerne egne materialer,

eller kontakt mig for hjælp til anskaffelse.

Booking: Kontakt Helle Borg Hansen

Tlf: 20911866

mail: HBH-Art

 

Saml veninderne til en speciel kreativ dag

små  hold, hvor I selv vælger temaet.

Så smukt kan landskabet være her.

Billedskole